Træfældning og beskæring

Søger du en mand til træfældning, træbeskæring eller topkapning? Skal dit træ fældes, stynes, opstammes eller kronereduceres?
Personlig og direkte kontakt på tlf. 51500854.

Der kan være flere grunde til at fælde- eller beskære:

  • Træet kan stå i vejen for bebyggelse
  • Træfældning eller træbeskæring kan give energi og kraft til den omkringliggende bevoksning
  • Træet kan være gået ud eller være på vej til det
  • Træet kan have sygdom
  • Træer kan have betydning for indeklimaet i huset
  • Allergier
  • Nedfald
  • Dine grunde?

Lad os tage en snak om det… Jeg giver altid en fast pris inden arbejdets påbegyndelse. Ingen opgave er for stor eller for lille.


Træfældning, træbeskæring og topkapning

Jeg har erfaring med forskellige metoder til at fælde træer. Om træet står opad et hus eller læner ind over en garage, er det ikke en hindring.
Jeg opererer primært med træfældning i Aarhus og Østjylland, – om end jeg også har været i både Lem og Struer i forbindelse med træarbejde. Afstand er ikke afgørende…

Et par ord om topkapning:
“Topkapning” er et begreb, der bruges i flæng og nogle gange lidt lemfældigt. Rent træbiologisk er der ikke noget, der taler for at “kappe toppen af træerne”. I stedet for topkapning vil jeg hellere bruge ordet “styning”. Det er mere korrekt, og inviterer til næste spørgsmål: “Hvilke træer reagerer hensigtsmæssigt på en styning?” – Eller: “Overlever dette træ en hård beskæring?”
Der er visse træsorter, der reagerer mere modstandsdygtigt over for en topkapning end andre. For eksempel er Lind og Pil tilbøjelige til at skyde relativt hurtigt igen, og være mere modstandsdygtige over for svampeangreb og sygdomme end mange andre løvtræer som eksempelvis Bøg, Eg og Ask. Topkapning er også blevet brugt om fremgangsmåden “at beskære eller fælde ved klatring”.


Sektionsfældning ved klatring

Er det umuligt at komme til med lift kan det være en mulighed at klatre. Klatreopgaver kræver ifølge arbejdstilsynet to uddannede arborister. Derfor samarbejder jeg med andre arborister, så reglerne overholdes og sikkerheden er i top.

Træfældning i Brabrand 2019

Fældning fra jorden

Fældning fra jorden afhænger altid af en konkret vurdering af det enkelte træ. Kan træet falde frit? Kan vi trække i det imod dets hældning? Er roden intakt til at foretage en fældning fra jorden?

Træfældning på Randers Kaserne 2019

Fældning ved indtrækning

Træfældning ved indtrækning kræver uddannelse. Det er ikke noget, man bare lige gør… Det er vigtigt med træartskendskab, og det er vigtigt at kende naturlovene.

Træfældning i Harlev 2019

Praktisk håndtering
Når der fældes træer, bliver der en masse grenaffald. Mindre træer kan snildt pakkes på en trailer og køres væk. I forbindelse med større oprydning kan vi enten bortskaffe affaldet eller producere træflis med min flishugger. Når træet står helt nede i bunden af baghaven, er flishuggeren ofte en praktisk mulighed, da den kan køres helt hen til træet. I andre tilfælde kan det være en fordel at hyre en grabvogn eller bestille en container.

Træflis
– kan spredes ud i haven, så ukrudt holdes nede og der gives næring til jorden. Træflis er således en ganske økologisk idé om genanvendelse. Da træflis teoretisk set forsurrer jorden giver det god mening at sprede det ud under eksempelvis rhododendron, som står i surbund.

Naturens varmekilde eller affald?
Det gir’ varmen mange gange at høste brænde fra dit træ… Har du brændeovn eller måske et bålfad? Så giver det måske mening at bruge et par fitness-timer på at kløve dit eget brænde. Visse træsorter har bedre brandværdi end andre… Alt andet lige er det en skøn økologisk ide at bruge brændet til noget, man kan få glæde af… Ellers skal vi hurtigt finde en aftager til dit brænde, hvis du hellere vil af med det.


Træbeskæring

Visse træer reagerer bedre på beskæring end andre, og det er ikke ligegyldigt, hvornår på året en grov beskæring af et træ foretages. Skal træet bestå i mange år endnu, er det mindst muligt drastiske indgreb som hovedregel at foretrække. Lad os tage en snak om dit træ og se, hvad der giver bedst mening at gøre i dit tilfælde.


Husk der er servicefradrag for arbejde med træbeskæring. Se her


Lad os i samarbejde finde den bedste løsning på dit projekt.



Skal jeg kontakte dig?

Send mig en mail med navn og telefonnummer, og jeg ringer dig op, så vi kan aftale et gratis og uforpligtende møde. Du er også velkommen til at ringe eller skrive en sms :)